mandag den 18. august 2014

Arizona take off

23-årige Laarseeraq R. Olsens drøm er gået i opfyldelse efter flere års intensive forberedelser. Den teoretiske del af pilotuddannelsen på Oxford Aviation Academy i England er bestået – med bravur. Nu flyver han dagligt i Arizona



En dårlig engelsk-karakter var ikke nok til at standse Laarseraq R. Olsen i at nå sit mål om at blive pilot.  Han tog engelsk som fjernundervisning på VUC.NU og begyndte at arbejde sig op nedefra


Af journalist Hans Havgaard Hansen  

Det står knivskarpt på nethinden -  min første take off.
Jeg holdt for enden af run-way'en med alle sanser åbne.
Flyvelederen fra tårnet i Falcon Air Field gav clearance.
Jeg selv gav fuld power, og kroppen gik i et med motoren, som fik hele flyet til at vibrere.
Accelerationen trykkede ryggen tilbage i sædet på vej ud ad run way'en.
”Air-speed is alive”, konstaterede den unge grønlænder.
Instrumenterne var stabile, og farten pressede sig op på 65 knob.
Flyet lettede fra Mesa, Arizona, og under Laarseeraqs 4 personers Piper Archer TX tegnede sig først et skakbræt af gader fra den østlige forstad til Phoenix – så et fascinerende afsvedet western - landskab fra Tonto National Forest.
At lette et fly er fuldstændig som selv at få vinger og flyve – en drøm der er gået i opfyldelse, forklarer den 23-årige håndboldspiller, guitarist, saxofonist, bassist, kajakroer og løber – men først og fremmest kommende pilot.

Som 4-årig: Den vil jeg flyve

Første gang, Laarseeraq drømte om at blive pilot var som fire-årig i børnehaven.
Børnene var udenfor på legepladsen, da han stod og så en helikopter flyve hen over byen ude fra lufthavnen i Maniitsoq.
Det var den historie, optagelseskommiteen i det grønlandske hjemmestyre fik som begrundelse for, at lige netop HAN skulle have mulighed for at få en pilotuddannelse.


At flyve er slet ikke som at have et arbejde - det er en hobby - en fantastisk hobby

I havsnød på vej mod Nuuk

Og da han nåede til optagelsessamtaler på Oxford Aviation Academy fortalte Laarseeraq historien om dengang han med sin familie var på vej fra sin hjemby til Nuuk i en 28 fods båd, da det blæste op, og den splinternye motor satte ud tæt på en række faretruende skær.

Iskoldt hav – iskold analyse

- Motoren havde sat ud pga. de store bølger, og vi tænkte: ”Motoren får ikke brændstof. Måske er der kommet luft i brændstofslangen. Lad os løsne dysserne i motoren, så vi kan trække luften ud og få benzinen til at passere.
Det var en farlig situation, og vi skulle bare ikke ud at svømme i det kolde vand. Så det handlede for alt i verden om at holde hovedet koldt.
Operationen lykkedes, så båden kunne fortsætte mod den grønlandske hovedstad. Og med historien ville Laarseeraq fortælle folkene fra Oxford Aviation Academy, at han har lært at tænke klart i pressede situationer.

En effektiv træner

Til sidst – under optagelsesprøven spurgte intervieweren, om der var noget, Laarseeraq syntes, de havde glemt at spørge om, hvorefter Laarseeraq svarede: ”Leadership”.
Det gav ham mulighed for at fortælle om dengang i 2008, hvor han var spillende træner på sit håndboldhold i Maniitsoq.
Kun to måneder før det grønlandske mesterskab fik holdet at vide, at det var udtaget. Men med en hurtig Google-søgning på ”effektive træningsmetoder i håndbold” og en dag til dag træningsplan lykkedes det. Maniitsoqs håndbolddrenge blev nummer to i det nationale mesterskab.

Det skal være løgn, skal det!

Håndbold-historien vidner om evnen til at lægge en plan - og følge den.
Men det er ikke altid, det går så godt som ved det grønlandske mesterskab.
Så da Laarseeraq fik en engelsk-karakter fra HTX, som var ubrugelig i forhold til at nå sin drøm fra den dybblå grønlandske himmel over børnehaven i Maniitsoq, måtte han lægge en ny plan for, hvordan det skulle lykkes ham at blive pilot.

Delplan 1 opfyldt
Arizonas solrige klima betyder, at der kan flyves stort set alle dage i løbet af året. Derfor er det i Mesa, Laarseeraq R. Olsen tager flyvetimer gennem Oxford Aviation Academy.

Han fik job som security i Mittarfeqarfiit – tidligere GLV, Grønlands Lufthavne.
Så var han da lidt inden for branchen.
Efter halvandet år skiftede han job og blev lastmand i Air Greenland – det firma, som det er hans største drøm at komme til at flyve for.
Nu var han da i hvert fald på lønningslisten i drømmefirmaet om end det var som lastmand.
”So far so good”.
Nu handlede det om at arbejde sig opad.
For målet var – og ER stadig – en plads i cockpittet i Air Greenlands flåde af Dash 7 og 8, Super King Air – eller måske i selskabets største fly – et Airbus 330-200.

Fjernundervisning

Sideløbende med jobbet som security tog Laaseeraq engelsk på B-niveau i fjernundervisningen hos VUC.NU i Odense.
- Fjernundervisning kræver en indre motivation, for læreren kan ikke på samme måde kigge dig dybt i øjnene og stimulere den dårlige samvittighed, forklarer pilotaspiranten.
Motivationen kom virkelig også indefra.
Så da han – langt om længe - skulle til virtuel eksamen i engelsk fik han en medarbejder til at stå op klokken fire og åbne kommunekontoret i Kangerlussuaq, så eksaminen i Odense kunne foregå helt officielt.


Forhindringer overvundet

Med flid, målrettethed og gode evner nåede Laarseeraq både gennem engelsk B, gennem Selvstyrets godkendelse, Air Greenlands godkendelse, testen på Oxford Aviation Academy, og sundhedsundersøgelsen på Flyvemedicinsk Klinik i København.
Han bestod den teoretiske del af uddannelsen på ground school i Oxford – med bravur – og nåede til Mesa, Arizona den 28. maj 2014 for at tage den praktiske del af uddannelsen.
I oktober rejser han så tilbage til Oxford for endelig at afslutte uddannelsen den 20. marts 2015.


Når den endelig eksamen er bestået, er den nyudklækkede pilot ikke sikret job – hverken i Air Greenland eller nogen andre steder. Og konkurrencen er benhård.
Men skulle du en dag stige om bord i et Air Greenland fly, så læg lige mærke til pilotens navn. Laarseraaq R. Olsen kunne være et godt bud.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar