fredag den 12. september 2014

Hf-søfart giver nye muligheder

Hf-søfart kommer til at indeholde både en shipping-uddannelse og en uddannelse som offshore fartøjssfører - og i Marstal udvides fra to til tre spor

Hf-søfart retter sig direkte mod jobs inden for dansk søfart, shipping og offshore-branche. Men samtidig giver uddannelsen adgang til samme uddannelser som en helt almindelig hf.


Af journalist Hans Havgaard Hansen


HF & VUC FYN Ærø har optaget tre hf-søfartsklasse mod tidligere to.
Og som noget nyt kan eleverne tage en hel shippinguddannelse på hf-søfart, tage en uddannelse som skibsfører til offshore branchen eller blot blive klogere ved at tage ekstra højniveau hf-fag.

Specialiseringer betyder, at folk med en hf-søfart fremover kommer til at gå direkte ud i shipping- eller offshore-branchen, videre på navigationsskole, ansættelse i aspirantstilling eller blot bruge hf’en på helt traditionel vis.
- Det stiller hf-søfart endnu stærkere end tidligere, vurderer afdelingsleder på HF & VUC FYN Ærø, Brian Alarik Johansen.

Offshore, shipping

På Offshore-linjen er den maritime del udvidet, og shipping-specialiseringen indeholder blandt andet erhvervsøkonomi.
- Det betyder, at folk med en hf-søfart shipping allerede har de kompetencer, som shippingelever tidligere fik under tre måneders skoleforløb, efter de var ansat i shippingvirksomheden, forklarer afdelingslederen.
- Vi giver med andre ord et kraftigt kompetenceløft og gør vores elever klar til både studier og dele af arbejdsmarkedet, pointerer Brian Alarik Johansen.
Uanset linje giver hf-søfart fortsat mulighed for et halvt års merit i uddannelser til maskinmester, skibsfører og skibsofficer.


denne video kan du møde elever på hf-søfart og få en fornemmelse af, hvad det vil sige at gå på hf-søfart.



En hf-søfarter lærer naturligvis også både at gøre rent og banke rust.

Ja, en del af undervisningen foregår udendørs



En uge hvert efterår på skoleskibet Fylla - ikke dårligt!





De mange oplevelser og praktiske undervisning giver et godt kammeratskab. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar