mandag den 27. april 2015

Kamp til fods og på cykel: Lærere mod kursister


Af journalist Hans Havgaard Hansen 


Grøn Adventure Race på HF & VUC FYN i Nyborg nåede fredag den 24. april 2015 det højeste deltagerantal nogensinde med 28 deltagende hold á hver 3 personer.
Oure Skolerne, Tiende klasse centeret i Nyborg, private hold og HF & VUC FYN i Svendborg var alle blandt deltagerne i fredagens ræs.
Pedaler blev trådt godt igennem på Nyborg Vold.
Pagajer trukket hårdt igennem vandet på Davinde Sø.
Der blev løbet med fyldte rygsække.
Løbsdeltagere firede sig på tværs mellem trækroner. Og i en mørk kælder på Nyborg Slot, skulle deltagerne finde vej ved hjælp af knuder på et tovværk – alt sammen som en del af løbet.

HF & VUC FYN i Svendborg havde sendt både lærer og kursister til Nyborg for at deltage i HF & VUC FYNs Grøn Adventure Race i Nyborg. Her er det matematiklærer Mads Wulff, idrætslærer Jonna Koefod og leder af avu-afdelingen, Dorthe Ullegaard, som tager kampen op mod deres kursister. 

Læring i fri luft

Løbet afspejler de frilufts-aktiviteter, som er en del af Grøn HF på HF & VUC FYN i Nyborg.
Og hvem mon stod for løbet?
Jo, det gjorde selvfølgelig de hf-kursister, som går på Grøn HF.
- Det at stå for et sådant løb giver en fantastisk læring i at håndtere et stort arrangement, forklarer hf-lærer og løbsleder Martin Larsen Fast.
Senere deltager kursisterne på Grøn HF selv i et Adventure Race og vil uden tvivl have udviklet en kritisk sans for, om løbet er godt arrangeret.

I år er fjerde gang, HF & VUC FYN i Nyborg arrangerer Grøn Adventure Race. 
Ruterne er meget forskelligartede – også i sværhedsgrad. På den måde kan både nybegyndere og mere øvede deltage og få noget ud af løbet. Grøn Adventure Race var i år lagt ind under DARU – Dansk Adventure Race Union.


Grundig planlægning er alfa og omega - især hvis man kæmper mod yngre kræfter.

Løbsleder Martin Larsen Fast giver deltagerne nøje instrukser før løbets start.

Grøn Adventure Race er delt i to kategorier. En Challenge, hvor der indgår 15-20 kilometer løb og 50 kilometer cykling. Og en Light-udgave med 5-7 kilometers løb og 20 kilometers cykling. Her er light-udgaven klar til start.

Orienteringsløb er en vigtig bestanddel af et adventure race

Kom så drenge - off we go!

Ekstra kilo på ryggen er god træning til benene.

Wouwww - går det mon?

Ja, det gør så.

Det kræver systematik at holde styr på de mange hold i årets Grøn Adventure Race.

OrienteringsLØB kan altså også foregå på cykel.

Så kræver det blot, at man får sin cykelhjelm på.

Se TV2/FYNs reportage fra løbet her






Ingen kommentarer:

Send en kommentar