tirsdag den 14. april 2015

Temadag på HF & VUC FYN:

Dyskalkuli – eller ”bare” svært ved matematik



Af journalist Hans Havgaard Hansen 

Hvad er dyskalkuli?
Og kan vi overhovedet tale om dyskalkuli som en diagnose?
Eller er der ”blot” tale om mennesker, som har umådelig vanskeligt ved matematik?
De spørgsmål kom der ikke noget helt entydigt og uddybende svar på ved HF & VUC FYNs temadag forleden - om netop dyskalkuli.




Udvikler dyskalkuli-test

På temadagen, som blev afholdt den 9. april, var der oplæg ved forfatterne til bogen ”Matematikvanskeligheder”, Lena Lindenskov og Peter Weng.
Lena Lindenskov arbejder blandt andet med at udvikle en dyskalkulitest for fjerde klasse, som der bliver bedt om i aftaleteksten til folkeskolereformen.
- Og efter min opfattelse er, har vi så meget fakta om begrebet, at vi ikke kan afvise dyskalkuli – også selv om det stadig er et fåtal, der arbejder med området i forhold til ordblindhed – dysleksi, sagde Lena Lindenskov.
Men samtidig betegner hun også videnskaben omkring dyskalkuli som lidt af en suppedas.
- Og Peter og jeg er faktisk uenige om, hvorvidt der er basis for at have et begreb som dyskalkuli, erkendte Lena Lindenskov.

Afviser dyskalkuli

Peter Weng går så vidt som at afvise dyskalkuli som en diagnose.
- Alle evner matematisk tænkning på et eller andet niveau. Og vi skal i højere grad arbejde med matematik på kursistens niveau, end vi skal teste. Kun på den måde oplever kursisten glæden ved matematik, sagde Peter Weng.

Tro på kursisten

Han er med i et projekt omkring elever med matematikvanskeligheder, som omfatter 41 skoler.
Og på baggrund af de erfaringer giver testning  kun mening i forhold til at spore sig ind på kursistens niveau.
- Det handler om at tro på kursisten – tro på, at vi finder et niveau at snakke matematik på, hvor kursisten kan få sine egne succesoplevelser.

Kreative matematiklærere

Han opfordrer til at lade matematikken tage udgangspunkt i konkrete ting som borde og stole.
Ja, eller ”Jens Hansen havde en bondegård” – hvad enten vi så vil tale om høns og grise og får – eller omskriver sangen, så vi tager udgangspunkt i mobiltelefoner, biler eller …
- Det handler alt sammen meget om kreativitet hos matematiklæreren, mener Peter Weng.

Kig på andres fejl

En anden tilgang kan være at tale om andres fejl i matematikopgaver og snakke om, hvordan de pågældende mennesker mon har tænkt for at lave de pågældende fejl.
Snak, snak og snak – og opdag på den måde, hvordan kursisternes tænkning er omkring matematikken.
Vis at de kan forbedre sig og konfronter kursisternes dårlige selvvurderinger.
Vis at vedholdenhed betaler sig, opfordrede Peter Weng.





Flere tilgange til dyskalkuli 

En hypotese i forhold til dyskalkuli er, at alle højerestående dyr har en varierende, intuitiv fornemmelse af størrelser. Hos mennesker med dyskalkuli er der gået kludder i denne evne.

En anden hypotese går på, at dyskalkuli handler om en forringet evne til at sammenfatte symboler med antal. Altså at de ikke forstår tallenes opbygning.

Andre igen taler om variation i arbejdshukommelsen – altså en vanskelighed i forhold til intellektuel kapacitet.

Hvis man vælger at tale om dyskalkuli som diagnose, henter man med andre ord forklaringen i det neurologiske.

Taler man i stedet blot om, at et menneske har meget vanskeligt ved matematik, kan man også hente forklaringer fra det psykologiske, didaktiske og sociologiske – eller lidt forenklet sagt med menneskets oplevelser med matematikken.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar