torsdag den 11. juni 2015

Allerede som niårig røg Ken Brandt hash, og han opbyggede en:

Stenhård facade

En dag i april 2012, hvor hans kone og to børn var på påskeferie, gik det rivende galt for Ken – og hans offer. Her i forrået 2015 har han snakket stoffer med kursisterne på HF & VUC FYN i Søndersø.



Af journalist Hans Havgaard Hansen


Ken ved, hvad stoffer handler om – om nogen.
Og han ved, hvad stoffer kan gøre ved et menneske. Derfor har han en række gange i løbet af foråret 2015 været på HF & VUC FYN i Søndersø for at snakke med kursisterne om stofmisbrug.
Hans eget misbrug startede allerede som 5-årig, hvor han fandt en pakke grøn Cecil på jorden i det boligområde, som han og hans mor lige var flyttet til, efter hans forældre var blevet skilt.
- Og da jeg fyldte seks og var på samme alder som min egen søn er i dag, havde jeg røget et år.
- Det er vildt at tænke på, funderer Ken under interviewet, hvor han fortæller om sin baggrund og sit misbrug.


I dag er Ken Brandt i fængsel, fattig som en kirkerotte men stoffri. Han er begyndt igen at kunne mærke følelser i kroppen. Om de er gode eller ej, er ikke afgørende. Det afgørende er at de får ham til at føle sig i live.

Flygtede til en anden verden

Allerede som ni-årig begyndte Ken at ryge hash.
- Jeg havde fået at vide, at hashrusen var som at komme i en anden verden – og det havde jeg brug for, tænker han tilbage.
Hashen blev en fantastisk virkelighedsflugt.
- Men med hash havde jeg rykket en grænse, og misbruget eskalerede.
- Om morgenen begyndte jeg at tage Amfetamin og kokain for at kunne stå op og så holde den kørende.
Og da han fik en kæreste og to små børn, begyndte han også at tage benzodiazepiner for at falde ned igen efter arbejde.
Igennem mere end 10 år havde han opbygget et månedligt forbrug af stoffer for 60.000 kr.

Stoffer for 60.000 kr. om måneden

Ken drev en montagevirksomhed, som gav godt. Og på trods af de store udgifter til stoffer, var der også råd til villa, to biler og motorcykel – om end ikke på helt ærlig vis.
- Min moral var ringe, og jeg svindlede og bedrog, så meget jeg kunne. Så det blev også til en blomstrende kriminel løbebane ved siden af mit borgerlige erhverv, beretter Ken.

Sindet var ved at gå i stykker

Men hele vejen igennem så det godt ud på overfladen.
- Ingen kendte til mit misbrug og kriminalitet. Dem omkring mig troede, jeg havde lagt misbruget bag mig som 18-årig, fortæller Ken efter at have haft træffetid med kursister på VUC i Søndersø.
- Jeg var narkoman med en vis værdighed, som han beskriver det.
Men i virkeligheden var han ved at ødelægge sig selv fuldstændig med stoffer.
- Mit sind kunne ikke klare mere.

Anskaffede pistol

Ken begyndte at få forfølgelsesvanvid og anskaffede sig en pistol, som han havde med sig i bilen.
- Jeg blev mere og mere mærkelig. Og på arbejdet var jeg ikke længere stabil, erindrer han.
Hans kæreste spurgte bekymret til hans helbred.
- Men jeg havde ikke tænkt mig at afsløre min reelle situation og var en fantastisk løgner. Så jeg fastholdt, at alt var ok.

Måske skal jeg slå ihjel

Vi fik vores anden søn i december 2011, og jeg kunne bare slette ikke knytte mig til ham.
Jeg havde det mærkeligt.
Fire måneder senere – i april 2012 – sad Ken hjemme en fredag aften.
- Min kæreste og to børn var kørt i sommerhus for at holde påske, og jeg gav den fuld gas med stofferne.
- Jeg havde fået en ide om at gøre noget, jeg ikke plejede at kunne gøre og gik i gang med at vaske min bil godt og grundigt, tænker Ken tilbage.
Men det var for koldt.
- Så fandt jeg på, at jeg heller aldrig havde prøvet slå et menneske ihjel.
Den tanke havde Ken aldrig haft før. Den var spændende og ny, og den pirrede ham.
Flere overvejelser var der ikke i det. Og Ken indså ikke alvoren i sine tanker.

Koldt og kynisk

Han havde ingen fjender og begyndte at ransage sin hjerne for at finde ud af, hvem han kunne udse sig som offer.
Valget faldt på en ung knægt på 24 år, som Ken havde kendskab til fra en tidligere arbejdsplads.

Vækket af politiet

I sin rus satte Ken sig ud i bilen, drejede nøglen og kørte ned for at vække ham – og overfalde ham med en hammer.
- Jeg slog ham rigtig meget i stykker og kørte så hjem, vaskede mig og lagde mig til at sove.
Jeg var fuldstændig følelseskold, erindrer Ken fra den nat.

I koma seks uger

Det 24-årige offer nåede at udtale Kens navn, inden han gik i koma – en tilstand han forblev i de næste seks uger.
Det blev derfor betjente fra Fyns politi, der vækkede Ken af sin søvn den nat, lagde ham i håndjern og satte ham i arresten, hvor han sad, indtil han fik sin dom på 7 år for forsøg på manddrab og røg videre i behandlingsafdelingen på Nyborg Statsfængsel.

En kold tyrker, tak

Behandlingsafdelingen var et lukket miljø uden stoffer, og det tvang Ken til at gå en anden vej.
Og han afslog medicin til at tage de værste abstinenser.
- Jeg havde smerter ind til ben-marven og følte, jeg blev stukket med knive. Og psykisk var jeg i et sort, sort hul.
- Men i behandlingsafdelingen var vi mange i samme båd og fik meget opmærksomhed og fokus i arbejdet med at komme ud af stofferne, siger Ken.

Grotesk situation

- Man kan sige, at det var efter mit forsøg på at tage en anden mands liv, at jeg selv blev hjulpet tilbage til livet. Og det virker grotesk at tænke på, siger Ken Brandt.
Ken har bedt om et konfliktråd for at mødes med den unge mand, han slog ned.
- Men det har offeret ikke ønsket. Og det skal naturligvis være hans valg, anerkender Kent.

Job på VUC giver mening

Ken har ikke tænkt sig at søge konfliktråd igen.
- Det skal helt være op til den unge mand, jeg slog ned.
Han vil i stedet bruge sin skrøbelige baggrund og sin erfaring med stoffer til at snakke med unge om netop de problemer. Og det giver mening for ham at snakke fortroligt med kursisterne på VUC, de gange, han har været der i løbet af foråret 2015. Og selv er han en anden mand i dag, hvor han er ude af stofmisbruget.
- Hvad jeg snakker med kursisterne om?
- Det kan være alt fra kriminalitet, misbrug, seksuel udnyttelse, at datteren er syg, at det er svært ved komme op om morgenen – alt muligt.

Socialt udfordrede kursister

- Mange af de mennesker, jeg møder her, er socialt udfordret og har været det hele deres liv. Men jeg har jo selv været rigtig langt ude og kan af gode grunde ikke være dømmende.
Ken mener, det er en af grundene til, at kursisterne tør betro sig til ham og gerne vil fortælle om deres egne problemer.
- En anden grund er uden tvivl, at jeg ikke repræsenterer noget system men bare lytter – og snakker. Jeg tror, det er det, mange kursister har brug for, siger han.

Far er i fængsel

Særligt Kens ældste søn har det svært med, at hans far sidder i fængsel.
Det er jo klart, at han savner sin far. Og det kan jeg ikke lave om på. Men situationen taget i betragtning går det rigtig godt.
Og jeg forsøger virkelig at give dem anerkendelse, omsorg og ubetinget kærlighed den tid, vi har sammen.

Sket er sket

Ken er nødt til at leve med sin fortid og sine handlinger.
- Jeg ved, at min oplevelse af realiteterne var påvirket af stoffer. Og jeg ved, at jeg ikke overfaldt den unge mand ud fra en ond hensigt. Det er jeg nødt til at minde mig selv om.
- Men det kan ikke ændre ved, hvad jeg har gjort. Det er jeg nødt til at leve med, ligesom den mand, jeg overfaldt, kom til at leve i en anden virkelighed, end han havde fortjent.

Kan mærke kroppen igen

- Når alt det er sagt, har jeg det bedre inden i end nogensinde. Jeg ejer intet materielt ud over mit tøj. Men jeg er stoffri, er i gang med en uddannelse til pædagog og har det fantastisk, forklarer Ken om sin tilstand.
Tidligere havde han en ubehagelig fornemmelse af at have et hul i maven – af ikke at have det godt. Den er væk. Og til gengæld er han begyndt at kunne mærke sin krop.
- Følelserne i kroppen kom væltende helt umotiveret, efter stofferne begyndte at forlade systemet. De kom lidt som en gryde med popcorn. Den ene følelse efter den anden poppede helt umotiveret op - gode som dårlige. Jeg nød det fordi jeg vidste det var tegn på bedring. Efterfølgende har jeg arbejdet med at definere og forstå mine følelser, og selvfølgelig at håndtere de forskellige følelser på en rationel måde, forklarer Ken Brandt.
Om det er gode eller dårlige følelser, han mærker i kroppen, er ikke afgørende. Han bliver glad  uafhængigt af følelsernes karakter.
- Følelserne hjælper mig jo til at lære mig selv at kende. Og de mange følelser i kroppen bekræfter mig i, at jeg endelig er blevet rigtig levende.

Kens kæreste gav op efter halvandet år. Og det har han stadig svært ved at erkende. - Til gengæld har jeg fået et godt forhold til min mor, som er lykkelig over, jeg er blevet stoffri. Hun føler sig skyldig over, at hun ikke formåede at sætte rammer for mig som barn – og at give mig den omsorg, et barn har brug for. Men intet menneske forsøger bevidst at skabe et lortebarn. Og når hun besluttede sig for at have to jobs og skabe gode materielle rammer, var det jo ud fra den bedste mening. Så jeg har ikke noget at bebrejde hende, siger 36-årige Ken Brandt





Ingen kommentarer:

Send en kommentar