torsdag den 28. september 2017

"Kom i gang - det er aldrig for sent!"



Leif Svensson er ordblind, men det forhindrer ham ikke i både at skrive og læse. Leif har nemlig fået hjælp til sin ordblindhed på HF & VUC FYN i Nyborg, hvor han bl.a. bliver undervist i at bruge elektroniske hjælpemidler, der gør hverdagen som ordblind nemmere. Og Spørg man Leif, så er det aldrig for sent at få hjælp til sin ordblindhed.

Læs nedenfor, hvor Leif med egne ord og ved brug af elektroniske hjælpemidler fortæller om livet som ordblind og om undervisningen på VUC.  

Hvordan det var at være ordblind, før jeg startet her på VUC.

Skolen og jeg var bestemt ikke de bedste venner. Det skyldes nok at min ordblindhed ikke blev opdaget i de første år i skolen. Det har altid været en pine at skulle arbejde med bogstaver og tekst. Det underlige i min situation, er at jeg ikke har de store problemer med at læse i en bog eller læse højt. Dog kan det volde lidt problemer med at læse / afkode nye eller lange ord, men som regel kun første gang.

Efter skolen kom jeg i lære som maskinarbejder. Jubi, aldrig mere på skolebænken! Men jeg blev klogere, for på teknisk skole skulle vi igen på skolebænken. Ikke nok med det var danskundervisning, der var også undervisning på engelsk og tysk. Føj, føj og tre gange føj.
Nå, men - det gik da godt alligevel.

Under min læretid og senere, fandt jeg ud af hvor vigtigt det var, at jeg også kunne sprog. Meget af det som jeg syntes var interessant, var skrevet på enten engelsk eller tysk. Så var det jo bare at klø på.

For at skjule min ordblindhed, skrev jeg så det kun var mig, der kunne læse det. Det er ikke så heldigt, når jeg fik et job, hvor jeg skulle formidle viden og information til andre i organisationen. Det tricks kunne så ikke bruges mere!



Hvordan det er at gå til ordblindeundervisning her på VUC


Jeg startede her for ca. to år siden. Men forinden skulle jeg screenes. Den dag hvor jeg skulle screenes, var det godt vejr, og jeg gik hjemmefra i god tid. Men jeg havde forregnet mig, det tog noget længer tid, så Carina ringede imens jeg var på vej. Jeg fortalte hende, at jeg ville være der om ca. ti minutter. Da jeg kom til lyskrydset, der hvor VUC ligger, stod Carina og tog imod mig ved fodgængerovergangen. Sikken en velkomst!
Ja - at gå her på VUC til ordblindeundervisning, er nok en af de perioder i mit liv, jeg vil se tilbage på med gode minder. Det jeg har lært her, er noget jeg skulle have lært i skolen, for mange, mange år siden. Min undervisning startede med Adam og Eva, altså med hvordan de enkle bogstaver lyder og udtales. Jeg lyttede til Sigurd Barrett og hans ABC, hvor han har lavet musik til alle bogstaverne. Han har i den grad leget med ordene, og det er rim og remser på højt plan. Ét bogstav af gangen og herefter tale og gennemgang oppe ved planchen, den som Carina selv har lavet, der prøver vi alle de variationer af lyd der er ved bogstavet.
Så var det videre med udsagnsord, de regelmæssige og uregelmæssige, navneord og tillægsord. Ja, og mange, mange bøjninger og endelser af ord, plus sætningsanalyse, hvor der skal sættes kryds og bolle. Ja, ja - øvelse gør mester.
Vi er næsten et rigtigt mandehold. Det er næsten blevet et fast punkt, at vi skal have ord med som har voldt problemer i ugens løb, eller bare noget som har fanget øjet og som er interessant i vores forum. Vi er meget forskellige med hensyn til undervisningen, selv det klarer vores dygtige og meget kompetente lærer.



Hvordan har det påvirket mit liv efter jeg er startet på VUC


Det er utroligt hvor store ændringer jeg har oplevet. Den største er for et år siden, hvor min datter og svigersøn skulle giftes. Jeg skrev en tale til brudeparret, og jeg blev selv meget overrasket over talen. Den blev rigtig godt modtaget og der var også en lille sommerfugl i maven, da den skulle holdes.
I det daglige kommunikerer jeg en hel del mere, end jeg nogen sinde har gjort før. På arbejdet bliver der lavet forskellige dokumenter, arbejdsbeskrivelser, informationer om fagrelaterede emner, dagsordener, mødeindkaldelser og referater at de afholdte møder. Selv om jeg synes det er svært, er det med stor tilfredshed og giver selvtillid, når jeg kan se resultater. At jeg har fået ordet i min magt, det er skønt!
Det sidste år, tror jeg at jeg har skrevet mere, end jeg har skrevet i hele min skoletid og aktive erhvervskarriere.

Jeg vil bare sige til alle andre i samme situation, kom i gang! Det er aldrig for sent.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar