torsdag den 8. marts 2018

”Jeg ville ikke spilde mit liv med at ligge under dynen og have det dårligt med mig selv”




Efter flere års kamp med svedige håndflader og hjertebanken, der tidligere har stået i vejen for drømmen om en uddannelse, har 29-årige Sanne Larsen nu fået styr på sin angst og er godt i gang med en hf. Den tager hun på HF & VUC FYN i Middelfart, hvor opskriften på succes har vist sig at være en kombination af vejledning og åbenhed omkring problemerne.

Sanne har to gange tidligere forsøgt sig med en uddannelse og har måtte opgive på grund af sin angst, men hun overbevist om at tredje gang er lykkens gang.

”Det handler meget om tid og modenhed, men jeg indså også, at jeg blev nødt til at udfordre mig selv. Man kan jo ikke leve hjemme hele tiden eller arbejde hjemme altid, så jeg var nødt til at komme ud. Jeg tog kontakt til skolen og satte dem ind i min situation og forklarede dem om min angst, og vi fik lagt en plan.”

Vejledning hver uge

Siden hun startede på VUC i Middelfart har Sanne haft en ugentlig samtale med en vejleder, og hun er overbevist om, at det er en del af forklaringen på, hvorfor hun denne gang er lykkedes med sin uddannelse.
”Vi taler om, hvad det er, vi skal holde øje med og hvilke redskaber, jeg kan bruge til at håndtere min angst. Det har været pissegodt at have nogen at tale med, når det går godt og når noget er svært, og man skal have hjælp.”  

Ikke bare et nummer i rækken

Men det er ikke kun den tætte sparring med en vejleder, der har givet Sanne vind i sejlene. På afdelingen i Middelfart kender alle hinanden, og det passer godt til Sannes temperament.

”Det er et rigtig hyggeligt sted. Man er ikke bare et nummer i rækken, og man lærer rimelig hurtigt de andre kursister at kende. Til frokost spiser vi sammen på kryds og tværs og ikke kun sammen med dem, vi har timer med. Det skaber en god atmosfære.”

Med sin vejleders hjælp har Sanne fået fortalt både sine lærere og sine medkursister om de problemer hun af og til oplever med angst. Og Sanne har fået positiv respons på sin åbenhed.

”Det kan være meget grænseoverskridende at gå hen til sin lærer eller hele sin klasse og sige, at man har angst, men det har min vejleder kunne hjælpe mig med. Alle har været meget imødekommende og forstående. Jeg synes, vi er gode til at spørge ind til hinanden, hvis nogen fx har været væk i noget tid. Er det influenza eller er der noget andet galt, så bare kom og sig til. Vi støtter hinanden.”

Kommer angsten i forkøbet

For Sanne er der nogle bestemte ting, der trigger hendes angst. Mange mennesker og bestemte sociale situationer, kombineret med nye omgivelser kan hurtigt virke overvældende.
”Jeg havde svært ved både biologi og kemi i folkeskolen, så jeg frygtede lidt at skulle have de fag igen. Jeg tog en snak med læreren, inden vi startede faget op, fordi jeg havde lidt angst omkring faget. Så vi snakkede om, hvad jeg kunne forvente af faget, og det var rart. Nu synes jeg faktisk, at faget er spændende. Det er virkelig en succesoplevelse, man kan bygge videre på.”

Bidrager til mere åbenhed

Efter Sanne er stået frem med sin angst, føler hun også, at de andre kursister er blevet mere åbne omkring deres problemer. Og hun er i det hele taget glad for at kunne hjælpe andre. Derfor har hun samtidig valgt at dele sine problemer og erfaringer med andre på sin blog.
”Jeg skriver som regel ud fra, hvad jeg har på hjertet fra dag til dag. Jeg skriver både på dage, hvor jeg har det godt, men også på dage, hvor jeg har det rigtig dårligt. ”Jeg er jo ikke terapeut, men jeg taler ud fra hvad der har virket for mig. Mit overordnede budskab er at fortælle andre med angst, at de kan komme videre. Det er derfor, jeg skriver de indlæg, som jeg gør. Hvis der er nogen, der læser det og ser at det kan lade sig gøre at komme ud af det, så er mit mål nået, afslutter Sanne.

Bonusinfo om Sanne
Ud over sin angst blogger Sanne også om bøger. Hun er en passioneret læser af mange genrer, men har primært kastet sin kærlighed på science fiction og young adult fiction. Og hendes blog tæller de første hundrede titler og dertilhørende anmeldelser. Bøgerne hjælper Sanne med at slippe sine bekymringerne fra dagligdagen og transportere sig til et andet univers. Samtidig hun har igennem bøgerne fundet et fællesskab med andre bogbloggere, hvor der ud over bøgerne også er plads til at tale om følelser og privatlivets udfordringer.

Følg Sanne på hendes blog her: : http://www.sannebogorm.dk


torsdag den 1. marts 2018

Kursister finpudser skrivetalentet på forfatterskolen



Hvordan opbygger man en historie, sammensætter et plot og udvikler et persongalleri? Og hvordan bruger og giver man feedback i skriveprocessen? Det er nogle af de spørgsmål, som kursisterne undersøger på Forfatterskolen.

I år har kursisterne valgt skriveprocessen som tema og har været samlet til en række workshops i løbet af efteråret for at skrive i forskellige genrer og afprøve diverse teknikker samt lære at give og modtage respons.


I januar mødtes kursisterne til en heldagsworkshop med forfatter Helle Højland, som var igangsætter og inspirator i forhold til novelle- og romanskrivning med fokus på persontegning og plot. Og i februar gik det løs igen – denne gang med genren lyrik. Skrivemetoden var af den fingernemme slags, hvor kursisterne blev udstyret med en saks og en stak aviser og fik til opgave at klippe de ord ud, som de ville bruge i deres digte. 



Freja Hyllegaard i snak med underviser Lislotte Jørgensen
”Man udvikler sig ikke udelukkende med positiv feedback” 

Avis-klipperiet er en god øvelse, der kan hjælpe med at sætte gang i idéerne. Det mener 17-årige Freja Hyllegaard, der i år deltager i Forfatterskolen for første gang. 

”Alle dage er forskellige, når det kommer til at skrive. Nogle gange kommer idéerne først og andre gange skal man sætte sig ned og skrive før idéerne kommer til en.”

Freja ser forfatterskolen som en mulighed for at prøve kræfter med forskellige genrer og arbejde med sin skriveproces. Samtidig bruger hun møderne til at komme ud af sin komfortzone og få respons på sine tekster.

”Jeg kan godt lide at læse højt fra noget, jeg skriver på, hvis jeg sidder fast i teksten. Jeg kan få feedback, og det giver ny inspiration og gør det lettere at komme videre med teksten.” Jeg kan ikke lide, når man udelukkede får positiv feedback, for så udvikler man sig jo ikke.”

”Jeg er ikke bange for at vise mine tekster frem”


For 18-årige Kristian Lange (kaldet Lange), er forfatterskolen en mulighed for prøve sit materiale af og komme ud med et budskab. Som han selv beskriver det, er han glad for at optræde og ser det som en naturlig del af det at skrive.

”Jeg er ikke bange for at vise mine tekster frem. Jeg skriver primært for underholdnings skyld, så at optræde for et publikum er meget naturligt for mig”, fortæller Lange, der gerne vil arbejde inden for teaterverdenen.
Kristian Lange i gang at stykke et digt sammen med udklip fra aviser

Du kan læse et par af Langes tekster sidst i denne artikel eller se ham fremføre sine digte på hans facebookside, Lange’s poesi.

Lange er i øvrigt udgivet med et af sine digte i samlingen "”Danmarks bedste digtsamling”.









Eksempler på kursisternes tekster

Af Freja Hyllegaard


metertykke stråler gennem det sene forår



en tanke kredser

smelter cirkler i sneen

fordi vi for alvor troede

at Isager kan blomstre

gror de i stille mørke



brydes havisen

vokser vi ind i sovende snelag

mødet under forårssolen

som lysniveauet stiger

falder vi tilbage til de islommer

vi kom fra




Af Freja Hyllegaard



vi civiliserede mennesker

lever størstedelen af vores liv indenfor

i en verden vi selv har skabt

fremfor den vi blev skabt i



Af Kristian Lange

Nu går han, endnu engang… efterlader bare mig her… helt alene.

Nu kigger han endnu engang ud af vinduet, vender sig om og flytter så blikket ned på mig med et skævt smil, kærtegner mit skaft, hvorefter han forlader mig…

Nu går han, endnu engang… rundt omkring i vores dejlige hjem, nynner, synger, støver af, løfter mig med et snuptag og placere mig et nyt sted, hvor han efterlader mig, og forlader mig…

Nu kigger han endnu engang ud af vinduet, men noget er anderledes, vender sig sine obligatoriske 180 grader, han kigger på mig, og jeg græder, for han har afsky i sine øjne. Det er ikke mig han afskyr, men behovet for mig. Det eneste tidspunkt han finder mig brugelig, er selvfølgelig når det passer værst muligt.

Nu tager han fat i mig, endnu engang… og med sin enorme kraft svinger han mig rundt, bestemt, og helt uden at spørge om lov. Men jeg nyder det, jeg beskytter ham og er stolt af det, til trods for at det kan gøre ondt at udsætte mig selv på denne måde, men hvad gør man ikke for dem man elsker?

Nu sætter han mig ned igen, endeligt inde i varmen, endeligt er den gode stemning fundet tilbage. Mens jeg slikker min sår og plejer mit selvværd kigger jeg på ham, betragter ham, og håber inderligt, at jeg for altid vil være hans ynglings paraply."



Af Kristian Lange

Jeg lever et nåleliv, og folk kan ikke finde mit nåle hul, så de kaster mig bort i en kælder sort som kul, men jeg er robust og vellavet, så hvis du føler dig under begavet.

Så sæt dig ned i mit fællesskab og vi skal finde på noget at lave, du kan betro dig til mig, og jeg kan åbne dit sind for hvordan livet er den største gave.

For du kan tænke du kan gå, noget jeg aldrig nogensinde vil kunne opnå, for jeg er bare en nål, der lever et helt normalt nåleliv, men hvis du ikke lytter til mig, og hvis du ikke makker ret, så sender jeg min private snigmorder efter dig, og giv agt, ude i byen kalder de ham en helvedesknap."